Handelsbetingelser for Institut for Krop og Kreativitet
Tilmelding
Tilmelding sker ved at følge kursustilmeldingen på https://kropogkreativitet.understory.io/ senest 15 dage før kursusstart. Din tilmelding registreres endeligt per den dato, at vi har modtaget betaling af hele kursusprisen. Din tilmelding er som udgangspunkt personlig, men din plads kan overdrages.
Ved tilmelding til uddannelsen (basisår, diplomuddannelse eller psykoterapeutisk overbygning), er tilmeldingen gældende fra instituttets modtagelse af depositum senest 31 dage før uddannelsens start.
Pris
Prisen inkluderer deltagelse samt the/kaffe/vand og snacks i løbet af dagen. Du skal selv sørge for at medbringe frokost og øvrige drikkevarer. Priserne er inkl. moms på nær kortere og længere uddannelsesforløb, der er momsfritaget
Overnatning er ikke inkluderet i prisen.
Betaling
Ved tilmelding til kurser og forløb, betaler du via vores tilmeldingsportal: https://kropogkreativitet.understory.io/ med kort eller mobilepay. Ønsker du at betale med bankoverførsel, kontakt os venligst på kontakt@kropogkreativitet.dk
Ved tilmelding til instituttets uddannelser (basisår, diplomuddannelse eller psykoterapeutisk overbygning) sker betalingen via bankoverførsel til vores erhvervskonto hos Lunar: reg. 6695 konto 1006323150.
Tilmeldingen er først gældende ved modtagelse af din betaling, vær derfor opmærksom på, at der ved nogle betalinger først indgår penge på næstkommende hverdag.
Før kurset
Du modtager yderligere information om kurset senest 10 dage før kursusstart, hvilket inkluderer kursusinformation, samt oplysning om fx parkering og hvad du selv kan og skal medbringe.
Ejendomsret
Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Institut for Krop og Kreativitets udførelse af undervisning, herunder kursusmaterialer og ophavsrettigheder, tilhører instituttet med undtagelse af ophavsrettigheder, der direkte tilhører instituttets undervisere.
****
Force majeure
Uanset eventuelle modstående vilkår i handelsbetingelserne er Institut for Krop og Kreativitet ikke ansvarlig over for køber af kurser/forløb/uddannelsen for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Institut for Krop og Kreativitet ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en ydelse købt hos Institut for Krop og Kreativitet indgives i første omgang til kontakt@kropogkreativitet.dk. Er man ikke tilfreds med løsningen, kan en klage indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
Kontakt
Har du brug for at komme i kontakt med os, som følge af disse handelsbetingelser, kan du skrive til os på kontakt@kropogkreativitet.dk.